Så fik vi tappet bryg #1 på Eriks lækre flasker med patentpropper. Bryg #1 fik lov at stå og gære 14 dage ved ca. 20 grader. Vi valgte at tilføre ca. 1 liter kogt vand sammen med efterkarboneringssukkeret eftersom vi havde for lidt urt i forhold til hvor meget humle der var tilsat.
Månedsarkiv: juli 2015
Bryg #2
Bryg #2 er brygget af den anden halvdel af det batch vi købte til Bryg #1. Den er brygget efter samme opskrift. Til forskel fra sidst havde vi nu en stor gryde med hane hvilket gjorde tingene noget nemmere. Desuden sørgede vi for at få tappet noget mere urt af, så denne gang fik vi næsten 12 liter på gærspanden.
OG 1060
FG 1012 hvilket giver 6,5 %
Brugte labeley.com til at designe denne etiket. Tro’ det eller lad være, men den blev klistret på med mælk som har vist sig at være vildt godt at klistre etiketter på med – og samtidig er det også nemt at fjerne igen. Og det kan vi jo godt li’ 🙂
Blev tappet på flaske den 9/8-2015.
Karakter: 8/10
Selv om den er brygget af de samme ingredienser som bryg #1, så er den alligevel en tand bedre. Det skyldes dels at vi fik tappet lidt mere urt af og dels af vi havde bedre styr på det da vi skulle have øllet kølet af, så aroma humlen ikke fik for lang tid. Den bedre kontrol har givet en meget finere humle smag med flere nuancer i forhold til bryg #1. Een ret perfekt øl og helt sikkert ikke sidste gange at vi brygger efter den opskrift.
Ny 33L gryde
I dag modtog jeg min nye 33 liters gryde :-). Havde egentlig besluttet mig for at købe en gryde fra Tyskland, men firmaet havde ikke svaret tilbage på min email, så jeg endte med at bestille en gryde hos things-4-you.dk. Det er nøjagtigt den samme model som tyskergryden. Den koster bare lidt mere i DK. Paradoksalt nok svarede det tyske firma tilbage samme dag som jeg havde bestilt den nye gryde, så jeg skulle nok bare have været lidt mere tålmodig 😉